En case-historie om forandringer, overgangskriser og døgnrytmer hos mennesker og heste i ridebanespring.
For cirka 10 år siden blev jeg kontaktet af en forælder til en springrytter. Faren ville gerne hjælpe sin datter med lidt vejledning til bogstaveligt talt at komme op på hesten igen.
Datteren var netop flyttet hjemme fra, begyndt uddannelse og taget sig et fritidsjob. På alle måde en ressourcestærk ung kvinde som var i gang med at skabe grundlaget for sin egen tilværelse.
I hendes fritid dyrkede ridebanespringning med hest. Men noget havde ændret sig, og hvor hesten tidligere havde sprunget fejlfrit, blev der nu lavet fejl på fejl, og kvinden begyndte at tvivle på egne evner til at håndtere hesten.
Jeg tog med ud på ridebanen for at få en fornemmelse af sporten, stemningen og ikke mindst duften af halm og hest. Efter nogle samtaler blev vi klar over, at ændringen med at flytte hjemmefra og skabe en ny hverdag også havde fået konsekvenser for hesten. Pludselig skulle den træne sent om aftenen, efter kvinden havde fået fyraften, hvor de tidligere havde trænet om eftermiddagen. Altså på et tidspunkt hvor nok både hest og kvinden var vant til at hvile og ikke være fysisk aktive.
Døgnrytme for mennesker og dyr
Alle organismer på jorden har en rytme der på den ene side er tilpasset døgnet længde kalde ”circadianske rytme” og de skiftende årstider ”circannuale rytme”.
Døgnrytmen er cirka 24 timer og regulere søvn-vågen tilstanden og samtlige biologiske processer der indgår i at være vågen eller sove, herunder appetit, fordøjelse og aktivitet.
Der kan være forskel på om dyr og insekter er dagaktive eller nataktive. Mus fx er nataktive, da de undgår flest rovdyr på den måde, med undtagelse af fx uglen som godt kan lide mus, så den er også nataktiv. Mennesker og heste derimod er aktive i dagtimerne.
Døgnrytmen kan aflæses i blodet ud fra mængden af kortisol, en såkaldt biomarkør. Kortisoludskillelsen stiger for mennesker typisk omkring kl. 0400 om morgenen. Det tidspunkt kaldes ”Nadir” og er kroppens energimæssige lavpunkt og her kropstemperaturen er lavest. Hen over dagen stiger udskillelsen, og begynder at falde igen om aftenen omkring kl. 2100. Her begynder melatonin at blive udskilt som igangsætter processer der er med til at hæmme aktivitet i hjernen, sådan den på et tidspunkt bliver så lidt aktiv at vi falder i søvn og ikke er ved bevidsthed.
Døgnrytmen holdes stort set på plads med sollys, sådan at tidspunktet for søvn-vågenprocessen følger mængden af lys i naturen. Men timing af fysisk aktivitet påvirker også døgnrytmen, forstået sådan at hvis kroppen præges til at være fysisk aktiv på bestemte tidspunkter, så tilpasser kroppen sig til at præstere netop på disse tidspunkter.
Døgnrytmen bestemmer, hvornår kroppen er mest oplagt
Og det er til dels måske forklaringen på hestens og kvindens udfordringer med at dyrke idræt på tidspunkt af døgnet, hvor kroppen plejer at forvente at den enten spiser eller hviler.
For heste i opdræt gælder det i noget omfang, at de har vænnet sig til staldens ”kunstige” døgnrytme for pleje, blive fodret, træne, hvile. Mens hestes aktivitet i den fri natur vil følge døgnets og årstidernes lys i forhold til deres adfærd og biologiske aktivitet.
Så når rytterne oplever et skifte i livsstil eller en overgang fra et sted i livet (ungdom) til et andet (ung voksen) og ændrer på de daglige aktiviteter, må der også beregnes en tilpasningsreaktion hos fx en hest som er tilvænnet meget stabile døgnrytmer.
Dette gælder i høj grad også mennesker, og trods der kan være forskelle i præference for hvor sent vi naturligt vågner eller bliver søvnige, så vil de fleste mennesker være mest mentalt friske tidligst på dagen, og mest gearet til en fysisk præstation om eftermiddagen.
Tilbage til fejlfrie spring
Enden på historien blev, at kvinden fik mulighed for at bytte rundt på arbejdstider, og arbejde aften og træne eftermiddag som hun plejede, med det resultat at hesten begyndte at præstere som den plejede og kunne springe fejlfrit igen.
Jeg syntes historien er et godt eksempel på, at mennesker skal huske på vores biologiske ophav og tilknytningen til naturen når vi vil fokusere på hvordan vi kan være mest effektive eller aktive med de opgaver eller ansvarsområder vi har.