De Olympiske Lege er i gang.
Jeg er en af dem som sidder klistret til skærmen, da jeg er enormt fascineret af at se hvor dygtige atleterne er og se glæden og stoltheden når de lykkedes med podie pladser.
Jeg glæder mig særligt til triatlon, men da afviklingen blev udsat til i morgen, fik jeg lejlighed til at finde en klassiker frem fra arkiverne.
Jeg har nemlig været nysgerrig på, hvad kræver det mentalt for atleterne både at kvalificere sig og nå frem til en egentlige konkurrence om podiepladserne.
Tilbage i 2002 skrev en gruppe forskere fra Wales en ret god artikel om hvordan britiske OL-atleter forstår begrebet mental robusthed i forhold til livsstil, træning og konkurrence.
Deres konklusion var følgende:
”Mental robusthed er en medfødt eller udviklet evne til at:
1. Være bedre end konkurrenterne til at mestre og rumme de mange krav et professionelt sportsliv stiller til livsstil, træning og konkurrence
2. Være konsistent og bedre end konkurrenter til at forblive determineret, fokuseret, selvsikker og bevare oplevelsen af kontrol trods pres”.
Et godt eksempel på dette er, at de skal kunne tolerere at leve relativt afsondret liv med træningslejre og afsavn fra familie og nære. Hertil kan lægges udmattende fysiske krav og strikse planer for søvn og kost. For mange danske atleter vil det samtidig være en livsstil på SU lignende vilkår, da udgifterne til træning, overnatning, udstyr mv. kan være høje, og de vil være afhængige af statslig og fonde til at støtte økonomisk.
Så ved siden af det sportslige talent, er der også et talent til at håndtere betydelige sociale og socioøkonomiske udfordringer. Psykologisk kan det beskrives som høje færdigheder til at regulere egne følelser og behov i en konstruktiv retning.
Forskerne kom videre frem til 12 egenskaber som atleterne oplevede som hjælpsomme til at udvikle deres mentale robusthed.
Først og fremmeste giver de udtryk for : en urokkelig tro på at de kan og vil lykkes med deres mål og i sidste ende lykkedes trods set backs eller svigt.
Set backs opleves som en kilde til at blive endnu mere determineret, måske med udgangspunkt i en urokkelig tro på at de har unikke egenskaber der gør dem bedre end deres konkurrenter, sandt eller ej.
De fleste atleter vil først og fremmest være motiverede af at lykkedes og ikke som sådan af belønning.
De trives med presset fra konkurrencen og konkurrenterne og bruger det til at blive bedre og accepterer at angst under konkurrence er uundgåeligt, men kan håndteres.
De påvirkes ikke af andres resultater dårlige som gode, men fokusere på egen præstation.
De formår at holde fokus på træning og konkurrence trods forstyrrelser i det sociale liv samtidig med de kan tænde og slukke for sporten og være nærværende socialt når muligheden er der.
De giver udtryk for en høj tolerancetærskel for fysisk og psykisk udmattelse eller smerter og kunne at bevare teknik og anstrengelse.
Og sidst, at tror på at de de hurtigt kan genvinde oplevelsen af kontrol efter uventede hændelser under træning eller konkurrence.
Nu kunne man jo tro, at det hele så er op til atletens psykologiske støbning, hvilket en hel del også er.
Men jeg syntes det er vigtigt at nævne, at selv de mest mentalt robuste atleter er afhængige af et konstruktivt socialt miljø som motiverer og faciliterer, at atleten har mulighed for at dedikere sig til sin sport trods de mange afsavn der vil være. Kort sagt, mor og far eller kæresten må sende atleten afsted på træningslejr med god samvittighed, og accepterer uden at blinke at der kan være højtider eller fejringer hvor atleten ikke kan være med.
Ovenstående kan jo også være inspirerende i den almindelige hverdag, erhvervslivet eller amatørsport, når vi gerne vil holde fokus lidt længere, eller genvinde balancen hvis vi er snublet.
Du kan prøve om du kan spotte nogle af de tolv færdigheder mens du ser OL. Eller prøv at se atleten i lyset af den livsstil der går forud inden de er nået frem til de Olympiske Lege.
Jeg syntes det giver et ekstra lag af fascination og underholdning, at se den psykologiske præstation ved siden af det sportslige resultat.
God fornøjelse
Robert